Georg Jensen Damask hædret
Tekstilvirksomheden Georg Jensen Damask modtog årets Initiativpris fra Nordea for at have brandet Kolding.
Tekstilvirksomheden Georg Jensen Damask modtager i år prisen, fordi virksomheden gennem produktudvikling og markedstilpasning har brandet Kolding. Det skriver JydskeVestkysten Kolding.
Freddy Skov, erhvervskundedirektør i Nordea, overrakte prisen til direktør Peter Hulweg Christiansen.
Freddy Skov udtaler, at virksomheden var igennem en hård turnaround for ti år siden, men at ejeren, ledelsen og medarbejderne formåede at forvandle virksomheden ved hjælp af godt teamwork.